Leonora Christina

1. september 2011 sætter Nordic Ferry Services/Bornholmstrafikken en ny og større hurtigfærge ind på ruten Rønne-Ystad. Hun vil blive navngivet "Leonora Christina". (Du kan læse pressemeddelelsen fra 24. marts her)
Leonora Christina bliver bygget på Austalværftet i Australien, hvor også Bornholmstrafikkens nuværende hurtigfærge "Villum Clausen" blev bygget.
Den nye færge er 112,6 meter lang, 26,2 meter bred, og den kan tage 1400 passagerer og ca. 359 biler.
Overfartstiden Rønne-Ystad bliver 1 time og 20 minutter.
Billederne her under ligger i kronologisk rækkefølge med de nyeste billeder øverst.
|

|
|
Endnu to dele til skroget er ankommet og ligger udenfor byggehallen klar til at blive svejset på. |
|

|
|
Del nr. 35 males |
|

|
|
Et kig ud på brodækket agter set fra midten af skibet. |
|

|
|
Den ene skibsside set fra gulvet. |
|

|
|
Nu begynder det snart at ligne en hurtigfærge... |
|

|
|
Generator sæt hejses om bord |
|

|
|
Et kig ind under Leonora Christina. |
|

|
|
"Unit 3 upper" er på plads, og delene bliver hejst på plads, efterhånden som byggeprocessen skrider frem. |
|

|
|
Her ser du en detalje, som bare skal virke, og som påkalder sig en del opmærksomhed, hvis det modsatte skulle være tilfældet. Vacuumpumperne til færgens toiletter. |
|

|
|
Kranerne holder klar, og "unit 3 upper" som delen hedder, løftes ind i byggehal 1. |
|

|
|
Her ses den kommende kabys, og arbejdet med at brandinsolere kabyssen er påbegyndt. Hjørnet af lidt brandisolerende folie skimtes ude i højre side af billedet. |
|

|
|
Et kig ned i det kommende generatorrum. |
|

|
|
Leonora Christina set agter fra. Hullet i venstre side er fortøjningdækket. |
|

|
|
Der hejses... |
|

|
|
... og sættes på plads... |
|

|
|
Og så langt er arbejdet nået med kanalerne til waterjetterne |
|

|
|
I dag er en mærkedag i byggeprocessen af Leonora Christina. Nu går vi nemlig ind i en ny fase, hvor de forskellige dele bliver samlet. På billedet ses den første del af tunnelstrukturen, som er hejst på plads i samlehallen. |
|

|
|
... og allerede her er en del mere kommet op på plads. |
|

|
|
Så er der ved at være lukket af i tunnellen. |
|

|
|
Et kig ind i tunnellen, hvor man ser at kabler og rør er trukket/lagt. |
|

|
|
Arbejdet med kabelgennemføringer er gået i gang. |
|

|
|
Her ses dele til øverste vogndæk. |
|

|
|
Arbejdet med rørføring i tunnellen er ligeledes i gang. |
|

|
|
På Austalværftet kan man nu se konturerne af det ene skrog... |
|

|
|
... og her dykker vi ned i bunden, hvor der svejses... |
|

|
|
Her ses færgens skibsside, og arbejdet med at montere fenderlisten er gået i gang. |
|

|
|
Arbejdet med kabelgennemføringer er påbegyndt. |
|

|
|
I uge 10 var en delegation på fire mand fra NFS på besøg hos Austalværftet for at inspicere byggeriet. Det overordnede design er på plads, men en del detaljer skulle aftales. På billedet er det teknisk chef Bent B. Hansen, der ser på kanalen til den ene waterjet. |
|

|
|
... og sådan ser en waterjet ud, inden den bliver sat i skibet. |
|

|
|
Bornholmstrafikken/NFS stiller store krav til design og kvalitet, og ud fra de erfaringer der er gjort i løbet af de seneste ti år med Villum Clausen, bliver der lavet forbedringer på de søgående egenskaber. På tegningen her over er der fokuseret på området omkring bagbord waterjet, hvor man bl.a. kan se, at færgen bliver udstyret med T-max ror. Der er et T-max ror i hver side, som er placeret lige mellem de to waterjets. Rorene bruges til at styre færgen, når den er i fart. I eksempelvis hårdt vejr kan kaptajnen vælge at styre med både waterjet og ror. |
|

|
|
Hver af færgens fire waterjets pumper mere end 18.000 liter vand gennem kanalerne - i sekundet! Det er enorme kræfter, og intet bliver derfor overladt til tilfældighederne. |
|

|
|
Skæremaskinerne fortsætter ufortrødent. I rederiets tekniske afdeling kalder man denne her for "småkagemaskinen". |
|

|
|
Der er dagligt synlige fremskridt i byggeprocessen. Nu er tunnellen både længere og delvis aflukket. |
|

|
|
Aluminiumsplader ligger klar til udskæring... |
|

|
|
Der svejses på et skot, der kommer til at sidde foran for maskinrummet. (Se på tegningen her under med tværsnit af færgen). |

|

|
|
Så langt er man nået med tunnellen lige nu. |
|

|
|
Vi zoomer ind på en detalje, nemlig hullerne i tunnellen, som man kan kravle igennem, eksempelvis når der skal udføres servicetjek på skroget. |
|

|
|
Denne del kommer til at sidde indvendigt i forbindelse med maskinrummet. |
|

|
|
Og maskinrummet er nu ved at tage form... |
|

|
|
Austalværftet er et moderne højteknologisk værft, og du kan læse mere om værftet på deres hjemmeside |
|
Godt nok er aluminium et let metal, men man fornemmer alligevel, hvor solide konstruktionerne er. |
|
Arbejdet med strukturen på tunnelen er i gang. Tunnelen er det flade område mellem færgens to skrog, bugen om man vil. På den nye færge vil tunnelen være omkring 1 meter højere over vandet end på Villum Clausen, hvilket vil øge sejladskomforten, fordi langt færre bølger vil kunne ramme op under færgens bug under sejlads. |
|
| En del til de bærende konstruktioner under maskinrummet. |
|
| Der arbejdes på de bærende bjælker under maskinrummet. |
|
| Her ser du nogle dele til det, der bliver færgens vogndæk. |
|
| Og så langt er man nu nået med kontruktionen under maskinrummet. |
|
| Udskårne plader til rammerne omkring maskinrummet. |
|
|
Smedene er i fuld sving, og der svejses på "samlebånd". |
|
|
Her ser du pladerne svejset sammen, og man kan begynde at se lidt former... |
|
| Skæremaskinen blev startet op... |
 |
|
|
... og her ser du omridset af den aller første aluminiumsplade. |
|